søndag den 22. februar 2009

ATC fra Egypten



I går var vi 14 scrapgale tøzer, samlet til GFS, hvor jeg fik lagt sidste hånd på en serie ATC-kort med Egyptiske motiver. Havde fået en gammel turist-bog fra Egypten, som jeg tænkte kunne hugges op til nogle ATC-kort.
Baggrunden er således fra denne og, de firkantede billeder er fra omslaget af en skriveblok, som jeg købte, da vi var dernede i maj 07 (guuud er det allerede snart 2 år siden !), de runde udstansninger er fra selve blokkens sider. Derudover har jeg lige pyntet med lidt guld-glimmerlim og lidt tekst fra bogen. Egentlig var det ret svært at pynte, da man jo ikke lige ligger inde med pynt, der er Egyptensagtigt. Navnene er stemplet med mit nye Just Rite-stempel, disse er mikrosmå bogstaver, hvor man næsten skal have luppen frem.


Herudover fik jeg lavet knap 4 sider til tøserne opskriftsbog (15x30 cm), og ellers blev der jo snakket og grint, spist rundstykker og brunsviger og drukket kaffe, det er kanonhygligt med disse GFS, der kunne jo godt have været flere, men det er jo også vinterferie, og vi må sige, at den sluttede med vinter, da det sneede kraftigt, da vi skulle hjem, håber jer fra Jylland kom helskindede hjem !!

Nu er vi så begyndt at tælle ned til Convention, jeg ved der er flere ledige pladser, så bare kig på www.scrapbookingclub.dk vedr. yderligere oplysninger om tilmelding. Der er mulighed for at komme på gode kurser i nye tekninger mv.

lørdag den 14. februar 2009

Bon Voyage



Så har jeg scrappet lidt i sort/hvidt. Jeg har nemlig fået noget rigtig flot papir af Kimic, men jeg har ikke rigtig nogen billeder, der passer til det grønturkise i papiret, derfor har jeg fået lavet nogle billeder i sort/hvidt, som det passer rigtig godt til.
Den 14. december var begge tøserne hjemme til en lille juletræf, før Merete drog til Marokko og Majken til Sydamerika. Der skulle lige byttes julegaver mv.
Papir og sommerfugl er fra Kimic, swirl-pilen (embosset med hvidt og turkis), skumpeplastknappen og hjertenålen er fra min TSC-julekalender, uglen fra det nye American Crafts-papir, og stemplerne er købt på Dream'n'scrap sidste lørdag. Overskriften er gjort med bogstaver fra et spil købt i en genbrugsbutik.

Jeg er 99 % tilfreds med dette LO, må blot indrømme at jeg er noget rodet, der er ikke rigtig noget centrum for herlighederne, som der bør være på et LO, for at det er lækkert for øjet at kigge på, men sådan er min stil altså bare.

.........
Måske skulle man lige præsentere lidt idyl: nu går det bedre med Max og den gamle sorte kat, man kan godt være i samme rum, ihvert fald hvis man lige vender ryggen til hinanden. Men i hvert fald angriber gamle-missen ikke Max mere, det er jo dejligt, så kan Max også komme ud, selvom den anden er ude.



.........

Øøøj, nu kom posten lige med en kuvert fra Bolivia, indeholdende 3 kort, et til os, et til farmor og et til Bedstemor + nogle bogmærker (?) fra et arkæologisk/antropologisk museum i Cochabamba, skøøønt med post udefra....



Jer er helt vild med alpaca'er, sådan nogen bløde nogen ville jeg gerne møde.

Ha' en god weekend !

søndag den 8. februar 2009

Drømme-crop

I går var 100 scrappeglade quinder til crop i Taastrup, og hvilken supergod dag ! Lokalet var dog lige lille nok, men heldigvis var ventilationen perfekt. Så synes jeg også, at standene burde ud og ikke klemmes inde i hvert sit hjørne.
Bortset fra det forløb croppet bare perfekt, god plads ved bordene, lækker mad og ikke mindst fri softice- og popcornbar !!
Jeg havde planlagt et større indkøb af de lækre Just rite-stempler, og jeg glæder mig rigtig meget til at få gang i dem.



Så blev der jo også gjort lidt indkøb af papir/karton, bl.a. lidt fra Ibens indkøb i USA, egentlig har jeg aldrig været så imponeret af American Crafts, men disse med huse og ugler er da ikke til at stå for. Så var der også lige et nyt clear stamp jeg måtte eje og en dejlig blok med lækre jordfarvede papirer.



Så skulle der jo også lige indkøbes lidt nyt til den blå hylde, thickers til minus 50 % og de tre gelpenne til højre er vundet på indgangsbilletten.




Og så fik jeg da byttet lidt ATC-kort, særlig de skønne af Karinas i vintagestil er jeg superglad for, de er bare for skønne.




Og sørme fik jeg gjort lige knap 3 LO'er færdige, viser nu kun en af dem, det er til Egyptens-albummet, og jeg kan godt mærke det ikke kan gå hurtig nok nu med at få det album færdig, så måske hopper jeg over, hvor gærdet er lavest, men nu blir det altså så'n her:



Med vilje plejer jeg ikke at deltage i nogen udfordringer, det har jeg ikke tid til, og kort laver jeg jo slet ikke, så jeg hygger mig med det, jeg hjemmefra har planlagt og pakket til.
Der bliver crop igen den 04. juli.... lige midt i sommerferien, måske bliver det alligevel regnvejr, så det kommer vi da til, ik' ??
Håber også I andre havde en skøn dejlig scrappedag !

mandag den 2. februar 2009

Wilhelmine af Sylt

Ja, det er ikke fordi, der er nogen, der har udfordret mig til at finde mappe 6, billede 6 her i Picasa, men jeg blev da nysgerrig efter at se, hvilket billede der gemmer sig i min mappe,og minsandten, det er denne frodige dame, som jeg traf på en søndagsudflugt til Sild, hun sad og vaskede sine tæer lige midt på torvet i Westerland, hovedbyen på Sild. Hende kunne jeg ikke stå for, og hun kom med hjem og ligger nu som billede 6 i min 6 mappe !
Er hun ikke skøn !